Tandkrone

Når en tand har mistet en stor del af sin substans, kan det være en god idé at beskytte resten af tanden med en krone. Kronens funktion er at holde sammen på resten af tandvævet, så risikoen for at tanden knækker eller revner minimeres.

De fleste kroner laves i dag i ren hård porcelæn, da det giver et æstetisk pænt resultat. Man kan også få en krone fremstillet af guld.

Inden kronen kan sættes fast, bygges tanden eventuelt lidt op i plast, før man sliber den i højden og i bredden, så den minder lidt om en træstub. Når tandens facon er tilfredsstillende scannes munden med en avanceret 3D-scanner(Primescan) og informationen sendes til en tandtekniker som fremstiller en krone. Fremstillingen tager op til en uge og i mellemtiden kan man få sat en lille hætte på den slebne tand, så den er beskyttet mod kulde og varme.

Når kronen er klar til at blive sat på, rettes den til så den passer i højden og i bredden. Der bruges en særlig cement, som giver en optimal binding til tanden. Efter en time er den nye stærke tand klar til brug.

Mulige komplikationer

Hver gang man borer i en levende tand, er der risiko for at nerven kan tage skade. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt efterfølgende at rodbehandle tanden. Dette gøres ved at bore igennem tyggefladen på kronen og ned til nerven i tanden(se afsnittet rodbehandling). Når rodbehandlingen er udført lukkes tyggefladen til igen med plast som binder til kronen.

Man kan godt få caries under en krone, så renhold omkring tanden er fortsat nødvendig.

Kronen kan knække eller falde af. Falder kronen af skal man blot medbringe den og tandlægen kan som regel sætte den fast igen. Hvis kronen knækker kan det blive nødvendigt at fremstille en ny krone.