Rodbehandling

Når en tand skal rodbehandles, skyldes det enten at tandens nerve er død eller at der er kommet bakterier ind til nerven f.eks. pga. caries. Det kan gøre temmelig ondt i tanden, inden man indser, at den bør rodbehandles. Men smeter i tanden er ikke altid givet. Hvis nerven langsomt er gået til grunde, mærker man det ikke nødvendigvis. Tegn på at en nerve er død kan være:

• Tanden er øm
• Tanden føles for høj
• Tanden føles løs
• Slimhinden er hævet oppe over tanden
• Der siver sekret(pus) ud fra slimhinden over tandkronen
• Tanden er blevet mørkere end de andre tænder

Det er sjældent at en nerve dør i en sund tand. Oftest har tanden en stor/dyb fyldning eller en tandkrone. Det kan også ske hvis man får et hårdt slag/traume på tanden eller bider i noget som er for hårdt. Tænder med revner og tænder som er belastet for hårdt kan også miste nerven.

Når man vælger at rodbehandle en tand med en levende nerve, skyldes dette oftest, hvis caries(hul i tanden) når helt ind til nerven. Eller f.eks. En tand som knækker helt inde i nerven. Tænder med dybe revner kan også i visse tilfælde reddes med en rodbehandling. Tænder som er meget kulde og varmefølsommme kan også være tegn på en tidlig nervebetændelse og kan ende med at blive rodbehandlet.

Selve indgrebet foregår ved at der åbnes til nerven. Det inficerede væv fjernes med forskellige instrumenter. Alt efter hvor mange bakterier der findes nede i rodkanalerne, besluttes det om tanden kan rodbehandles færdigt i et besøg, eller om der er behov for at lægge bakteriedræbende pasta ned i tanden i nogle dage. Oftest kan en tand med en levende nerve rodbehandles i et besøg, hvorimod en tand med en død nerve oftest skal renses flere gange, inden den kan lukkes helt til igen.

Når rodkanalen er komplet desinficeret og renset ud, bliver den rodfyldt med cement og formbart rodfyldningsmateriale. Undervejs i hele behandlingsforløbet tages røntgenbilleder for at kontrollere om rodbehandlingen forløber som ønsket og ligeledes tages afslutningsvist et røntgenbillede, når tanden er rodfyldt.

Når man har sikret sig en god rodfyldning er det vigtigt at få lukket tanden til igen. Dette gøres oftest med plast. I mange tilfælde er der stort substanstab efter en rodbehandling og det kan blive nødvendigt at beskytte tanden med en krone, så risikoen for at tanden revner minimeres.

Mulige komplikationer

De fleste rodbehandlinger går godt(80-95%), men der kan være forhold, som vanskeliggør en optimal behandling. Nogle tænders rodkanaler, især hos de lidt ældre patienter, kalker til og bliver så snævre, at det til tider ikke kan lade sig gøre at komme ned med instrumenterne. Nogle rødder kan bøje så kraftigt at instrumenterne knækker i forsøget på at komme rundt nede i den krumme kanal. Tænder som bliver rodbehandlet bliver hurtigt mere skøre og kan lettere knække..

En rodbehandlet tand er typisk mere skrøbelig og man bør ikke tygge for hårdt med den før den er beskyttet med en krone. Når en rodbehandlet tand revner/knækker på langs med tanden er det som regel alvorligt og man risikerer ofte at tanden må fjernes.

Tænder med en stor betændelse ud for rodspidserne, heler ikke altid op selvom en rodbehandling er forløbet uproblematisk. Sker dette man må finde en anden løsning. Hér kan en rodspidsoperation sommetider komme på tale. Se afsnittet om rodspidsoperation.